torsdag den 19. april 2007

Så kom jeg i gang

Havde jo egentlig regnet med at være med fra start, men min lille pige blev syg og jeg tilbragte hele sidste uge med at hente saftevand og og være omsorgsfuld. Det skal jo også passes.

Men nu er bloggen oprettet. Egentlig ikke så svært, men jeg har heller ikke hverken up eller downloadet noget endnu. Det skal nok komme. Jeg er do under et vis pres i og med jeg er kommet en uge for sent i gang.

Ideen med en blog er da meget sjov, men det er lidt ligesom visse hjemmesider - hvis indholdet er for privat og navlepillende bliver det altså mest interessant for bloggeren selv.
Jeg er pt i jobbytte på Vigerslev Bibliotek. Her udspandt der sig i går en mindre diskussion omkring, hvad man egentlig kan tillade sig at skrive i en blog. Et synspunkt, som jeg ikke helt kan være enig i var, at man ikke kunne skrive dårligt om ens arbejdsplads i og med at det er i dette regi, man har oprettet bloggen. Og at der måtte være nogle regler for, hvad man må skrive. Selvfølgelig har vi tavshedspligt, så vi kan ikke fortælle, at ham den kendte fra tv skylder x antal kroner, men lige såvel som man vel har lov til at skrive et læserbrev om kritisable forhold på en arbejdsplads, så har man vel også lov til at skrive om det i en blog. Ja det er altså min mening. Mon der er nogen som synes som mig???

1 kommentar:

Jesper sagde ...

Jeg synes om dig! (-:

Ikke så underligt at du endelig fandt tid til at oprette en blog under job-bytte på Vi! (-: (Nu skal jeg passe på, hvad jeg skriver, kan jeg forstå)...ti hi...

Flot begynder-blog - min er

http://jespersblogdagbog.blogspot.com/

- den er ikke just imponerende - men prøv at tjekke den ud.

/Jesper

Ps: zouzou - what´s that?